Kærlighedsliv
Kærlighedslivet kan byde på mange forskellige udfordringer. Måske du har mistet modet på datinglivet. Måske du er blevet såret i fortiden, hvilket forhindrer dig i at indgå i nye kærlighedsrelationer? Måske du har lavt selvværd, og tænker ”ingen vil have mig”, ”er jeg nu god nok?” eller lignende. Tanker som disse kan gøre dig ensom og usikker.
Mange stræber efter et lykkeligt og perfekt parforhold, hvilket kan medføre et stort pres. Det er nemlig de færreste forhold, der undgår bump på vejen.
Andre følelser forbundet med kærlighedslivet, kan være jalousi. Hvis du er usikker i et forhold, oplever du måske bekymringer som ”Er han/hun stadig forelsket i mig”, ”Hvorfor taler min partner så meget om ham/hende” eller ”Min partner ignorerer mig, og fokuserer kun på børnene”.
Hvordan kan jeg hjælpe dig?
Som terapeut vil jeg tale med dig om dine egne ønsker og forventninger til dit kærlighedsliv. Jeg vil få dig til at italesætte de forpligtelser og krav, du møder i dit liv, som forhindrer dig i at nå dine mål.
Jeg vil støtte dig i at sætte ord på dine egne grænser. Hvad er acceptabelt og uacceptabelt for dig i dit datingliv eller i et forhold. Vi kan tale om selvværd, og hvad det betyder for at være tryg i en kærlighedsrelation. Du vil også skulle reflektere over dit eget, og jeg vil give dig værktøjer, som du kan bruge til at øge det. Igen vil du forhåbentlig føle dig tilpas i dit kærlighedsliv, og bruge nye sider af dig selv til at kunne navigere i det.
Jeg tilpasser mine fokusområder og spørgsmål til din individuelle situation, så ovenstående er blot eksempler på, hvad vi kunne berøre i en samtale.